Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Ny lysglobe

Ny lysglobe


# Ukategoriseret
Udgivelsesdato Udgivet fredag d. 20. august 2021, kl. 10:39
Ny lysglobe

Skovvejskirken har fået ny Lysglobe

Tirsdag den 17 august ankom kirkemester Tonny Fredberg fra Farsø, med Skovvejskirkens nye lysglobe. I den anledning var der arrangeret en lille reception i kirken.

Tonny Fredberg har skabt en ny smuk globe til Skovvejskirken i ren messing. Globen har var meget forsinket pga. af corona epidemien.

Men nu står den i kirken fin  og skinnende. Globen har indgraveret: ”Skovvejskirken 2021” nederst på den bærende søjle.

Overalt i Europas kirker har de fleste turister tændt lys. Særligt de katolske kirker har haft denne skik i mange år, men de protestantiske kirker har taget traditionen med lystænding til sig og i rigtig mange Folkekirker fra Skagen til Gedser blafrer levende lys fra kirkernes lysglober. Mange som besøger deres kirke, finder det meningsfuldt at tænde lys. For fred i verden, særlige udfordringer man kan stå i som mennesker og særligt for vores kære – de levende og de døde.   

Man kan tænde sit fyrfads lys fra det store lys i midten, som symboliserer Kristus som verdens lys der spreder sit lys og sin kærlighed ud til os.

Enhver der kommer ind i kirken er nu velkomne til at tænde et lille lys og måske bede en bøn.