Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Minikonfirmander for Rugvængets Skole

SEP
25

Minikonfirmander for Rugvængets Skole


Dato Mandag d. 25. september 2023, Kl. 14:00 til kl. 15:30
Sted Ballerup Kirke, Sankt Jacobsvej 1B, 2750 Ballerup

Kære børn og forældre i 3 klasse på Skovvejens skole afdeling øst, Skovvejens skole afdeling vest og Rugvængets skole.

Vi vil gerne invitere til minikonfirmand i Ballerup Kirke (Rugvængets skole) og Skovvejskirken (Skovvejens skole).

Vi vil høre en historie fra Bibelen, gå på opdagelse i kirkerummet og bruge vores fantasi og kreative evner!

Til minikonfirmand vil vi hver gang starte med, at få lidt at spise og drikke. Målet med undervisningen er, at lære om den kristne tro samt opleve kirkerummet på en helt ny måde.

Alle børn i klassen er velkomne til at deltage til Minikonfirmand, uanset om man er medlem af Folkekirken eller ej. Børnene undervises af Jeanette Harmen Kutchinsky, som bl.a. er kirketjener i begge kirker.

 

Hvor?

Undervisningen vil for Rugvængets skole foregå i Ballerup Kirke samt i kirkens sognegård (Præstevænget 2A), og for Skovvejens skole i Skovvejskirken (Digterparken 1) og dennes tilstødende lokaler.

De vil blive hentet på skolen efter endt skoledag, ca. kl. 14:00

 

Efter endt undervisning?

Når undervisningen er færdig om eftermiddagen, vil det være hyggeligt, at du henter jeres barn. Hvis du ikke har mulighed for at hente dit barn, så bliver de fulgt tilbage til skolen igen. For de af børnene der gerne vil med tilbage til skolen, er det vigtigt, at dette bliver noteret i tilmeldingen.

 

Hvornår?

Undervisningen foregår hver anden mandag fra kl. 14.30 - 15.30.

For Skovvejens skole afdeling øst og vest er der opstart mandag den 4. september 2023, og den sidste undervisningsdag er mandag den 22. april 2024.

For Rugvængets skole er der opstart mandag den 11. september 2023, og den sidste undervisningsdag er mandag den 29. april 2024.

Hjælp til tilmelding?

Har I spørgsmål til tilmeldingen eller ønskes hjælp til at udfylde den, er I velkommen til at sende en mail til jh@ballerup-sogn.dk

 

På vegne af Ballerup kirke og Skovvejskirken

Jeanette