
Man behøver ikke være i besiddelse af den store nodekundskab, blot man synger rimelig rent, og har lyst til at dyrke korsang, sammen med andre. Repertoiret er bredt, så der synges både på nordiske sange og salmer, rytmiske arrangementer, europæiske sange på italiensk, engelsk, tysk osv. Koret arbejder hen mod juleoptræden i begyndelsen af december, men synger naturligvis løs på andet repertoire også her i efteråret.
Det er 1. organist Peter Brenøe Lange, som står for koret, og han har rigelig med korerfaring med på alle hylder fra bl.a. gymnasiekor, kirkekor, kammerkor, folkekor, rytmisk kor, pigekor osv. osv., så han skal nok finde et passende, sjovt og seriøst repertoire frem.