
Samtaler om livsdilemmaer
Vores liv lever ikke altid op til de forventninger, vi har. De fleste af os prøver på et eller andet tidspunkt at stå ved dilemma i livet. Det kan være forandringerne i forbindelse med sygdom hos os selv eller vores nærmeste. Vi kan opleve skilsmisse og eller miste kontakten til nære venner eller familie. Mange oplever muligheder der tabes på gulvet og drømme, der aldrig blev til noget – skuffelser, afslag og store huller vi falder ned i.
Arbejdsmarkedet og livet i et moderne samfund er undertiden som at sidde i et eksprestog, der bare buldrer derud af og vi kan opleve stress og jag, som ubudne gæster i vores tilværelse. Livets dilemmaer undgår de færreste, men de kan få et andet perspektiv, hvis vi deler dem med andre. Måske kan vi opdage nye veje at gå.
I et fortroligt rum, åbnes muligheden for at tale med andre. Samtalerne struktureres og ledes af coach og psykoterapeut Kirsten Faurholt, HR-instituttet, tlf.: 60156601 og sognepræst i Ballerup sogn Inge Meibom, cand.theol. MA, tlf.: 30730013.
Det er gratis at deltage. Hvis du er interesseret, kontakt da enten Kirsten eller Inge.
Samtalerne foregår i tidsrummet 16 – 18 på 3 torsdage:
16. november, 7. december 2023 og 4. januar 2024. Adr. er Præstegården, Præstevænget 2A i Ballerup.