×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Onsdag d. 24. februar 2021, Kl. 17:00 til kl. 17:30

I Ballerup Sogn kan du her i fastetiden – altså tiden indtil påske – komme til gudstjeneste i den blå time. Det er hver onsdag kl. 17 på skift i vores to kirker og første gudstjeneste onsdag d. 24. februar i Skovvejskirken.  Det er åndelig føde for den coronatrætte sjæl, og der vil blive talt om vores liv, som det præcis tager sig ud nu. Sammen vil vi kigge ned på Biblens bund og høre stærke tekster, som forstår os bedre, end vi forstår os selv, og som giver os mod.  Vi har brug for at blive båret nu, og her kan kristendommen noget helt særligt. Den kan på en gang tale til vores afmagt og samtidig velsigne os, så vi løfter hovedet og går ud i verden med Guds fred.

Gudstjenesten ligger på skift i Ballerup og Skovvejskirken. Der er mulighed for altergang der, hvor man sidder. Gudstjenesten varer max 30 min og overholder alle retningslinjer. 

Den Blå Time
Medvirkende
Inge Meibom
Sted Skovvejskirken, Digterparken 1, 2750 Ballerup