Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Sangeftermiddag i Præstegårdshaven

JUL
28

Sangeftermiddag i Præstegårdshaven


Dato Onsdag d. 28. juli 2021, Kl. 16:00 til kl. 17:00
Sted Ballerup Sognegård, Præstevænget 2A, 2750 Ballerup
Medvirkende
Lisa/Claus
Sangeftermiddag i Præstegårdshaven

Våren er i luften, og det er lærkernes tid. Den søde, milde maj gør atter skoven grøn og det er i dag et vejr, et solskinsvejr. Det er med andre ord igen blevet tid til sangeftermiddage under blodbøgen i Præstegårdshaven i Ballerup.

Første gang bliver onsdag 19. maj kl. 16. Højskolesangbøgerne kommer frem af gemmerne og sognets to organister, Lisa Nielsen og Claus Chr. Heilmann vil spille og synge for. De vil fra tid til anden få besøg af en af sognets præster; denne gang Laila Bomose. De tre lover høj, blå himmel og lunt forårsvejr, så sæt kryds i kalenderen, kast coronakåben og slip for en stund din hakke, din skovl og din spade.  Kom – og tag gerne din nabo eller ven med - og vær med til at synge foråret ind.

I tilfælde af regnvejr aflyses arrangementet, da det stadig ikke er tilladt at samles mange indendørs.

Praktisk: Sang under blodbøgen afholdes ca. hver anden onsdag kl. 16. Hold øje med kirkens hjemmeside, Facebook og annonceringen i pressen. Første gang bliver onsdag 19. maj.

Næste datoer er:
Onsdag 2. juni
Onsdag 23. juni (bemærk datoen)
Onsdag 30. juni
Onsdag 14. juli
Onsdag 28. juli
Onsdag 11.august
Onsdag 25. august