Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Sorggruppe - NYT FORLØB

SEP
29

Sorggruppe - NYT FORLØB


Dato Onsdag d. 29. september 2021, Kl. 15:30 til kl. 17:00
Sted Skovvejskirken, Digterparken 1, 2750 Ballerup
Medvirkende
Inge Meibom
Sorggruppe - NYT FORLØB

NY GRUPPE MED OPSTART D. 29. SEPTEMBER

Har man lyst til at deltage, skal man kontakte sognepræst Inge Meibom på inm@km.dk eller tlf. 3073 0013.

Sorggrupper i Ballerup Sogn er primært for folk bosiddende i Ballerup Sogn, som har mistet indenfor den senere tid.

Grupperne er ikke terapi, men et fortroligt rum for at styrke modet til at leve med sorgen og vores døde som en del af vores livshistorie.

Der er aldrig en sorg, som er ens, ligesom to mennesker heller aldrig er ens, men alligevel kan der være nogle fællestræk, som kan virke forløsende at dele med andre.

Sorg tager tid, og det kommer ofte bag på mange. Det kan påvirke en og ens omgivelser. Her er sorggruppen en mulighed for at få talt og for at lytte til andre, som kender til at miste „indefra“.

Sorg skal ikke løses, den skal bæres ved at tale om de ting, som har og har haft så afgørende betydning for vores liv.

Da der er tale om et sammenhængende forløb, fordrer deltagelse, at man kan deltage stort set hver gang. Man er velkommen til at kontakte præsterne undervejs og blive skrevet på venteliste til den næste sorggruppe.

I forbindelse med sorggruppen byder vi på kaffe og the, og det gratis at deltage.

Er man gangbesværet, kan man bestille en kirkebil (taxa) til og fra sorggruppen, som kirken betaler.

Sorggruppen slutter med en kort andagt i kirken for dem, som har lyst. Vi synger en salme og beder fadervor.