NYE FRIVILLIGE I BALLERUP SOGN

Har du tid og lyst til at lægge et lille stykke frivilligt arbejde i et travlt og spændende hus i løbet af året? Så kan det være dig, vi gerne vil byde velkommen som ny frivillig i Ballerup Sogn.

Det frivillige arbejde i folkekirken er en af kirkens bærende søjler - de er med til at gøre kirken til en levende folkekirke. Ballerup Sogn søger frivillige til primært det praktiske arbejde omkring kirkens arrangementer, der spænder lige fra babysalmesang over aftengudstjenester til foredrag og jazzkoncerter.

Som frivillig er det vigtigt, at du er udadvendt og befinder dig godt blandt mennesker. Du har respekt for folkekirkens arbejde, kan lide at samarbejde, har god sans for praktiske ting - og du kan lide et godt grin!

Har du lyst til at høre nærmere om et arbejde, hvor både en stor og en lille håndsrækning er kærkommen, så læg vejen forbi kirkekontoret, eller ring til os på telefon 44 60 90 51.

Skovvejskirken, Digterparken 1.