Ballerup kirke (Sct. Jacobs kirke) er opført omkring år 1200, men er præget af mange senere ombygninger og udvidelser. 
Kirken består nu af romansk skib og kor, tårn fra omkring 1525, samt sideskib mod nord fra 1885 med samtidigt sakristi nord for koret. Våbenhuset ved tårnets nordside er fra senmiddelalderen, men alle oprindelige detaljer er nu skjult af sideskibets murværk. 

Den oprindelige kirke bestod af skib, kor og apsis - alt bygget af kampesten. Hverken i det ydre eller i det indre har kirken formentlig set meget anderledes ud end de ca. 2000 andre landsbykirker, der rundt om i landet blev bygget på samme tid. Der kan endnu udvendigt på skibets sydmur ses spor af en af de oprindelige indgange. Et par tilmurede romanske vinduer er i øvrigt de eneste bevarede oprindelige detaljer i murværket. 
På et meget tidligt tidspunkt er den oprindelige apsis blevet nedbrudt. Muligvis er dette sket samtidig med at kirken fik hvælvinger i stedet for det oprindelige bjælkeloft. En lille svagt krummet murflade i hjørnet til højre for alteret er nu det eneste spor af den forsvundne apsis.

 

Alter

Alterbordet, som er meget enkelt, smykkes på forsiden af et antependium, vævet i 1981 af Vibeke Klint. Alterstagerne fra omkring 1500 og altersølvet fra 1801 er kun på alteret, når der er gudstjeneste.

Ingen ved hvordan den oprindelige alterudsmykning har set ud. I slutningen af 1500-tallet blev der opsat en ny trefløjet altertavle, en såkaldt ”katekismustavle”, hvis hovedudsmykning var malede bibel- eller katekismuscitater. Denne tavle synes at være blevet kasseret omkring 1848. En af dens fløje findes nu på Nationalmuseet. Den blev omkring 1900 fundet som skillerum i en svinesti! Resten er borte.

Den næste altertavle var et maleri af Albert Küchler fra 1848. Det forestiller Kristi opstandelse. Da man fandt, at dette maleri dækkede for meget af kalkmalerierne, der var blevet genfundet i 1885, flyttede man det, og alteret fik sit nuværende krucifiks.

 

Vinduer

I korets øst vindue indsattes der en glasmosaik, der imidlertid harmonerede dårligt med kalkmaleriernes farver, hvorfor vinduet atter tilmuredes, og glasmosaikken blev flyttet til et vindue i sideskibet. Küchler-billedet har hængt foran dette vindue og i en periode været flyttet tilbage til alteret, inden det fik dets nuværende placering på syd væggen i skibets 3. fag.  
Glasmosaikken er tegnet af professor Albert Jensen og udført af maleren Overgaard. Den forestiller kirkeårets tre højtider; julen, påsken og pinsen.

I 2003 indviedes den nuværende stenrude bag alteret. Stenruden er lavet af kunstneren Dorte Dahlin. Ruden består af en blyindfatning af let rosafarvede sten "rosakvarts", opskåret i
8 mm. tynde skiver med indlagt hvidligt krystal, som bryder lyset i milde nuancer. Kunstneren skrev om stenruden: ”Ruden bag alteret er det væsentligste lysindfald i kirken, den skal ikke ’give’ lys, men ’være’ lys. Dette er kunstværkets vigtigste motiv”.

 

Døbefont

Kirkens ældste inventar, døbe-fonten, stammer formentlig fra kirkens opførelsestid. Kummen, der er af skånsk sandsten, har i bunden et afløb, der står i for-bindelse med et firkantet hul forneden i foden.
Nu om dage brugs der ved dåben et dåbsfad og en dåbskande, begge af tin fra forrige århundrede. Teknisk benytter man betegnelsen Palmetfont. Det skyldes frisen med de mangebladede palmetter; de vifteagtige ornamenter, der ligner palmetræskroner, der pryder kummens øverste del. Palmetten anvendes i øvrigt som sognets logo.

 

Prædikestol

Den er fra begyndelsen af 1600-tallet. I storfelterne, hvor der nu er indskrifter fra slutningen af 1800-tallet, har der formentlig oprindeligt været malede billeder af de 4 evangelister.
Skriftstederne er indrammet af hermer – udskårne halvfigurer, der foroven består 
af en menneskekrop og forneden af en dekorativ udsmykning. 
Den seks-sidede himmel er ligesom prædikestolen fra begyndelsen af 1600-tallet. På undersidens midte ses en helligåndsdue, hvorfra seks gyldne revler udgår. Siderne er prydet med Jesus-monogrammer, og den er desuden dekoreret med spir.
Timeglassene, der er anbragt på prædikestolen til venstre for den prædikende præst, er blot malede attrapper.

Orgel

Kirkens orgel er fra 1969. Det har 18 stemmer, fordelt på 2 manualer og pedal. Det er bygget af Bruhns orgelbyggeri og tegnet af orgelbygger Poul Gerhard Andersen.

 

Modelskib

I nærheden af orglet hænger der en model af skoleskibet Georg Stage. Det stammer fra 1959. Modelskibet blev skænket af Ane og jen larsen til minde om deres søn Lars hansen Larsen, der døde i en vådeskudsulykke på Mallorca i 1931. Hans gravsted findes i det nordlige afsnit af kirkegården.

Gravminder

Kirken har en del gravminder og andre mindesmærker, bl.a. en række gamle gravsten i gulvet i kirkens midtergang. Ved siden af korbuen, over for prædikestolen, hænger der en mindetavle over sognepræst Holger Halling (død 1799) og hans hustru.

På syd væggen af kirkeskibet ses et oliemaleri med et korsfæstelsesmotiv.
Motivet er ledsaget af følgende tekst:
Givet til Erindring om sal
Birkeskriver Terkildsen
Der døde den 10. Marts 1791

 

Præstetavler

I våbenhuset hænger to præsterækketavler med navnene på samtlige fuldtidsansatte sognepræster siden reformationen:

1536-1566 Lavrits
1566-1600 Jens Berthelsen
1600-1643 Torben Jensen
1643-1654 Johan Christophersen
1654-1681 Andreas Gregersen Sidelman
1681-1688 Corfits Nielsen
1688-1728 Peder Hansen Hylling
1728-1772 Peder Johansen Dorscheus
1772-1799 Holger Jochumsen Halling
1799-1804 Rasmus Fleischer
1804-1816 Jens Riddermann Schiøth
1816-1831 Jørgen Lund Hertel
1831-1842 Hans Engelhardt
1842-1854 Hans Jørgen Giersing
1854-1878 Michael H. L. Dahlerup
1878-1911 Isac Christian Koch
1911-1929 Carl Jensen Tølbøll
1930-1937 Christian Hornemann Leth
1938-1951 Søren Christian Christensen
1951-1969 Jørgen Althof Ruager
1969-1980 Haakon F. V. Falcke
1980-1993 Niels Aarup
1981-1998 Annelise Jonsen
1989-1998 Lisbeth Gjerlach
1993-1999 Finn Finne
1993-2011 Christian Bjernager
1998- Inge Meibom
1999- Trine Stevn Brandsborg
2011- Laila Bomose

Seneste deltidsansatte præster, som ikke er på tavlen:
2011- 2016 Lasse Hultberg
2016 - Kirstian Løkkegaard
2017 - Gunilla Kromann Haarsted

Klokker

Der er 2 klokker i tårnet. Den lille er fra 1643, den store er fra 1837. 

I rummet under klokkerummet står urværket til tårnuret. Det er fra 1750.